Den kloge kone i Abildaa
Ane Marie Mikkelsen (Stampe), var født den 23. Juli 1845 i ”Søndergaardhus” i Gammel Grønbjerg. Hendes far var daglejer og indsidder, Mikkel Hansen, der stammede fra Sønderjylland. Hendes mor Mette Christensdatter var også født i Søndergaardhus. Hendes mors forældre, som ejede Søndergaardhus, var Inger Marie Jørgensdatter fra Vorgod og Christen Jensen Stamp fra Borris. Det er sikkert fra ham navnet Stamp har fulgt familien lige siden. Anne Marie Stamp, som hun altid blev kaldt, blev gift med Niels Chr. Thomsen og de bosatte sig i Abildaa.
Hun virkede i mange år som både doktor og dyrlæge. Dengang var der langt til læge, og det var også dyrt at få lægebesøg, det var kun i meget sjældne tilfælde, at han blev tilkaldt. Der fortælles, at hun havde en doktorbog og en dyrlægebog som hun kunne slå op i og på den måde finde frem det råd, der skulle bruges i det enkelte tilfælde.
Doktorbogen findes stadig i familiens eje. Det er en lægebog fra 1861 med titlen: ”Den erfarne Huslæge”. Den er inddelt i afsnit, efter hvilke det kan lade sig gøre, at stille diagnosen. Bag i bogen findes næsten 200 resepter på lægemidler. Ved hjælp af et nummersystem kan man så finde frem til den rette behandling. I bogen findes også et afsnit med en omhyggelig gennemgang af 200 planter, som brugt på rette måde skulle have helbredende egenskaber.
Der er ældre folk, der mener at kunne huske, at dyrlægebogen også var en trykt bog, hvis det er rigtigt, så er den sikkert blevet væk, men der findes et par små hefter, hvori hun har skrevet nogle råd mod de mest almindelige sygdomme hos husdyrene. Desuden findes der i disse hefter nogle særlige vers og rim, samt nogle almen, gode råd til brug i hverdagen. Det var almindeligt, at mødrene kom til hende med deres børn, for at få hjælp, hvis de var syge. Det faldt sikkert ganske naturligt, da hun i de fleste tilfælde havde hjulpet til ved barnets fødsel. Fødselshjælp udgjorde en stor del af hendes virke, og der fortælles, at hun glad og gerne tog af sted for at hjælpe uanset om det var nat eller dag.
Så vidt vides fik hun aldrig rede penge for sine behandlinger. Betalingen foregik mest i form af naturalier. Så det er ikke godt at vide, hvorfor hun i et af hefterne har skrevet et uddrag af loven fra 1893 om aflønning af jordmødre. Efter denne skulle gårdmænd betale fra 20 til 10 kroner, husmænd fra 10 til 2 kr., alt efter skatteevne,. Fattigfolk skulle betale 1 krone for jordmoderhjælp. Der fortælles, at hun havde lært at kurere sygdomme af en anden ”klog kone”, der hed Maren Sig, som boede i et lille hvidt hus sønden for Solsøgaard. Maren Sig var meget ældre end Anne Marie Stamp, men de to kvinder arbejdede en del sammen og hjalp hinanden når det drejede sig om et særligt vanskeligt tilfælde. Maren Sig var særlig kendt for at være god til at sætte lemmer i lave, som var gået af led.
Efter at Ane Marie Stamp var blevet enke og sønnen Jeppe havde overtaget ejendommen, blev hun på gården, hvor hun havde en stue hvor hun boede sammen med en ugift datter. Der kunne folk komme og få gode råd for deres skavanker. Ældre folk fortæller, at det var meget hyggeligt i stuen hos de to, der altid var flittigt optaget af deres håndarbejde, med at spinde og strikke.
De sidste år Anne Marie Stamp levede, var hun fuldstændig døv. Et handicap som sønnen Jeppe også kom til at lide af, da han blev gammel. Hun døde i 1927, vel nok som den sidste ”kloge kone” i Nørre Omme. Men nu var tiden også løbet fra sådant arbejde, for nu var der læger nok at få fat på, og alle var efterhånden blevet medlem af en sygekasse.
Ørnhøj lokalarkiv, okt.09
Andre historier
-
Kristensen, Evald Tang
Var folkemindesamler og lære i Lund og Busk skoler i Gjellerup sogn i tiden 1866 – 1876
-
Herning Banegård
Herning Banegård 1877-1906 Hernings første jernbanestation blev taget i brug den 28 august 1877 som endestation for strækningen Skanderborg – Herning. Statsbanernes ledende arkitekt N.P. Holsøe tegnede bygningerne med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på strækningens forskellige andre stationer. I den ene fløj indrettedes posthuset, […]
-
Palle Fløes Vej
Vejen er opkaldt efter en hosekræmmer, der som ganske ung drog ud fra Gjellerup sogn. Efter at have handlet med sine varer rundt omkring i hele landet, tog han ophold i København. Her fik han efterhånden oparbejdet en betydelig virksomhed som grosserer. Han opnåede at få borgerskab i hovedstaden, men glemte aldrig sit fødesogn. Han […]