Hammerum hovedgade 85
Mange kan stadig huske bygningen på hjørnet af Kristiansgade og Hovedgaden i Hammerum.
I 1973 blev den nedrevet for at give plads til parkeringsplads ved den nyopførte bankbygning. Historien bag denne gamle bygning går langt tilbage til sidst i 1800 tallet. Da var det bolig for distriktsjordemodern.
I 1900 blev den efterset og erklæret for dårlig til menneskebolig, og der blev bygget en ny bolig til Jordemoderen i Vestergade, det er nu Hovedgaden nr. 85
Efter at jordemoder Sine Mikkelsen i 1902 flyttede til sin nye bolig, (der nu er en del af Hammerum efterskole) indrettede slagter Kr. Jakobsen slagterforretning. I flere år med tilhørende slagtehus — efter nuværende love og begreber under meget primitive forhold. Den næste ejer var tømrer Peder Sepstrup, hvorefter Knud Hjørnholm overtog den og havde mælkeudsalg. I udsalget var der en aflang vandbeholder hvor der stod en række mælkejunger med de forskellige slags mælk blev holdt nedkølet så godt det nu lod sig gøre. Her kom byens borgere så med deres mælkekande eller spande og fik en liter sød, kernemælk, fløde og måske smør. Lige efter krigen blev den overtaget af Albert Frederiksen, og skiftede herefter ejer nogle gange, indtil smedemester Martin Svinth byggede huset om og havde en tid cykelforretning.
Den sidste af ejere var Tage Jensen, der nok af mange huskes især for pølsevognen. Der sad en klokke man ringede på, og man kunne se Tage rejste sig af lænestolen hvor han sad foran fjernsynet, for at komme ud til et par unge mennesker der så fik sulten stillet At der forsvinder en ejendom for at give plads for noget nyt er i sig selv ikke så usædvanlig, men at en bolig bliver erklæret uegnet til menneskebolig, og så benyttes som sådan i over 70 år er nok lidt usædvanlig.
Andre historier
-
Afskrift af jubilæumsskrift – i anledning af 50 års jubilæum for Mejeriet Aalykke 1893-1943
I de sidste 50-70 har smørproduktionen undergået en fænomenaludvikling, både hvad kvantitet og kvalitet angår. Før Mejeriernes tidforegik produktionerne rundt i de forskellig hjem, og det varselvfølgelig de større gårde, der førte an på smørproduktionensområde, idet de mindre ejendomme for det første ikke havde råd tilat købe de forbedringer, som den gang såvel som nu […]
-
Om Karen Tipsmark
Karen blev født den 23. april 1919 på Askov mark. Hun blev døbt Karen Graversen den 4. maj i Ørnhøj kirke. Hendes mor hed Kirsten Marie Graversen. Der er ikke oplyst hvad hendes far hed.Karens første år med moderen var hos bedsteforældrene Gravers Graversen og Anna.Karens skolegang foregik på Nørhede skole. Som 14 årig den […]
-
Aulum elektricitetsværk
Blandt et af de skud som Håndværker- og borgerforeningen var så rig på, kan nævnes Aulum elektricitetsværk. Efter flere møder og sammenkomster i Aulum by, for om muligt at tage springet til oprettelse af et elværk, vedtoges det at henvende sig til landmændene, om de kunne tænke sig at give tilslutning, for derved at få […]

