Herning Historie

Indre Mission i Ørnhøj

Så sent som i midten af det forrige århundrede var vækkelsen endnu ikke nået til Nr. Omme. Ud over kirken var der intet åndeligt arbejde i sognet og slet intet troende samfund. Det var Inger Marie og Peder Kristian Mohrsen, der kom med vækkelsen til Nr. Omme. I 1859 flyttede de ind på gården ”Bjerg”. De kom fra Vind, hvor de i nogle år havde haft en mindre ejendom, som de mageskiftede med ”Bjerg”. Peder Kristian var allerede som ung blevet grebet af vækkelsen. Han købte Luthers Postille, der kostede ham et halv års løn. Han anskaffede sig også Brorsons salmebog sammen med bibelen. Inger Marie og Peder Kristian var begge vant til at komme i de hellige forsamlinger, og kort efter at de flyttede til Nr. Omme, indbød de til møde på ”Bjerg”.
Som taler til disse møder indbød de folk fra Strueregnen, som Peder Kristian kendte fra sin ungdom, hvor han i syv år tjente på egnen omkring Struer. Selv om de i begyndelsen ikke var ret mange, så blev de efterhånden en ret stor flok, som samledes i stuerne på ”Bjerg”. Men så kom Luthers Mission (Bornholmerne) og bragte splittelse i det lille samfund. Det var et hårdt slag for Peder Kristian, men han syntes ikke, at han kunne undvære kirken og sakramenterne, så det blev i Indre Mission, han fandt sit ståsted, da den kom til sognet.

I 80erne kom der på ny en vækkelse, og flokken voksede igen. Midt i 90erne kom den grundtvigske vækkelsesbevægelse til sognet. Spaabæk Forsamlingshus blev bygget i 1907. Her i forsamlingshuset afholdt Indre Mission for første gang missionsuge i Nr. Omme.
Sammen med sin ældste søn Mathias begyndte Peder Kristian at afholde søndagsskole og ungdomsmøder på ”Bjerg”. Mathias fortsatte med disse møder, da han selv bosatte sig i Damstrup.
Flokken voksede støt, og inden Inger Marie og Peder Kristian døde, nåede de at se, at det arbejde de havde sat i gang, var lykkedes over al måde. De døde begge d.24. januar 1917 og blev lagt i samme kiste og begravet d. 2. februar. På deres gravsten på Ørnhøj Kirkegård står der:” Ene kom vi her, men nu er vi en stor hær.”
Mathias vedblev med at indbyde til møde i Damstrup. Havde der været gudstjeneste kl.10, var der søndagsskole kl. 2 og ungdomsmøde kl. 6. Mathias var god til at tale til både børn og unge.

I 1915 fik man en lærer og kirkesanger i Nørhede Skole, – det var Kr. Lovmand Mikkelsen, der var missionsmand, og som gjorde et stort arbejde indenfor samfundet. I 1918 indførte han den skik, at der hvert år skulle afholdes fastelavnsmøde for de unge i hotelsalen. Møderne begyndte om eftermiddagen og fortsatte om aftenen, – især aftenmøderne kunne fylde salen. De unge fik kaffe i missionshuset mellem møderne.
Fra 1917 blev der afholdt Grundlovsmøder i Mads Raunsbjergs plantage, hvor de unge gav chokolade til alle. Chokoladen blev lavet i en stor gryde inde hos Hanne Raunsbjerg.
I 1902 var man begyndt at holde juletræsfest i Damstrup hos Mathias Bjerg, som da begyndte at samle de unge til bibeltimer. Men i 1908 blev festen delt, så de unge fik fjerde juledag alene. Grunden var, at der havde været en vækkelse blandt de unge, så der blev for mange til de små stuer, når børnene var med. Disse juletræsfester blev afholdt i Damstrup helt frem til 1921. Dette år holdt de unge for første gang juletræsfest i missionshuset.

Allerede i 1896 blev der stiftet en D.M.S. kreds, der stadig fortsætter og nu har bestået i over hundrede år. Lærer Lovmand og lærer Nordborg i Vind startede i 1917 fælles samfundsmøder for Idom, Vind og Ørnhøj. Senere kom Vinding til. Disse møder bliver afholdt på skift og er nu blevet afholdt i snart 80 år.
Siden midten af 60erne har tilslutningen til Indre Mission været dalende, men måske kommer der igen en ny vækkelse, som det er sket flere gange før.

Thorkild Munk