Om Kirkely, Hovedgaden 40, Skarrild i perioden 1974 – 1981
Vores far, Anders Studsgård, søgte og fik embede som sognepræst i Skarrild-Karstoft sogne og i april 1973 flyttede hele familien, dvs. vores forældre og vi 6 søskende i alderen 1-19 år fra Kongens Lyngby ved København til Skarrild Præstegård.
Ældste søn, Ejvind på 19 år, valgte at flytte med, da han som HF-studerende endnu ikke havde mulighed for at klare sig helt på egen hånd. Efter flytningen til Skarrild fik Ejvind dog snart lyst til at få sit eget sted at bo. Han fik øje på Kirkely, som dengang lå helt gemt bag en meget høj hæk, og huset var meget misligholdt og faldefærdigt med ituslåede vinduer m.v.
Ejvind spurgte sig for og fandt ud af, at huset tilhørte Kirken og tidligere havde været anvendt af en spejdergruppe.
I foråret 1974 opsøgte han menighedsrådets formand, skoleinspektør Herluf Pedersen, og tilbød at sætte huset i stand for egne midler mod at kunne leje huset for en billig husleje.
De blev enige om en meget beskeden husleje på 60 kr. pr. måned vel vidende, at der nok skulle lægges mange penge og mange arbejdstimer i at gøre huset beboeligt.
Det skulle dog senere vise sig, at der fulgte en forholdsvis høj elregning med på ca. 240 kr. pr. måned. Årsagen var, at der foruden brændeovn blev installeret el-radiatorer i huset, som jo også kom i brug ind imellem, og da husets isolering ikke var den bedste, kunne det mærkes på elregningen.
Ejvind påbegyndte sit store renoveringsprojekt i sommeren 1974 og brugte herefter stort set al sin fritid frem til sommeren 1975, indtil istandsættelsen var færdig.
Ved husets vestgavl (ind mod kirken) var der dengang et større blikskur til opbevaring af formbrændsel. Dette skur fjernede Ejvind som noget af det første, og fik udbedret nogle af de skader, der herefter viste sig på vestgavlen. Menighedsrådet bekostede på et senere tidspunkt en tækkemand til at forny stråtaget på vestgavlen.
Det skal også nævnes, at Ejvind etablerede og fornyede toilet- og køkkenfaciliteter og under det tilhørende arbejde med tilslutning til afløb/kloak fik han god og kyndig hjælp af daværende kirketjener og graver, Svend Madsen, som havde styr på, hvor kloakrørene befandt sig. Det hele skete selvfølgelig helt uden indblanding af en autoriseret kloakmester, hvilket jo nok ikke kunne have ladet sig gøre i vore dage.
I forbindelse med renoveringen sørgede Ejvind også for, at den høje hæk blev klippet helt ned, så huset blev synligt fra vejen og på den måde kom til ”ære og værdighed” igen. Ejvind var glad for at bo i huset og syntes, at det var et smukt lille hus, som andre også kunne have glæde af at kigge på.
Ejvind 1976 i haven ved Kirkely
Ejvind boede i Kirkely i næsten 5 år frem til den 1. marts 1979, hvor han begyndte at arbejde som redder hos Falck i Vejle. Herefter fik Ejvinds 6 år yngre lillebror, Arne, lov til at overtage lejemålet for Kirkely, og i øvrigt til den samme lave husleje på 60 kr. pr. måned.
Arne boede i huset i cirka 2 år frem til foråret 1981.
Som oplyst var der et blikskur på vestgavlen, hvor der blev opbevaret noget formbrændsel (af brunkul). Ejvind mener, at der var cirka 2 tons. Da han fjernede skuret, flyttede han brændslet over i træ-garagen, og i den første tid fyrede han udelukkende med dette formbrændsel, hvorefter han gik over til at fyre med træ, dog suppleret med el-varme.
Andre historier
-
Oplevelser under besættelsen
af Frida Skov Olesen Jeg kan ikke sætte dato på, hvornår vi fik rationeringsmærker, men legitimationskort fik vi i 1941, og jeg husker tydeligt, da vi skulle på kommunekontoret og have dem udleveret. Det lille kontor var i Toftegårdens stuehus ca. 6x 5 m i diameter, en væg med reoler, et skab på endevæggen, et […]
-
Tørveproduktion i Ørnhøj
Hundrede år senere kom forordningen om udskiftningen af fællesskabet, hvor jorden blev delt mellem gårdene efter deres hartkorn. Nu var det blevet almindeligt at bruge tørv (klyne) som brændsel, for ved jordfordelingen sørgede man for, at hver gård fik tildelt et stykke mosejord, så der var mulighed for at grave tørv. De gårde, der ikke […]
-
Hareavl
Hareavl var også en del af det jeg beskæftigede mig med.Sidst i firserne blev man opfordret til at starte nieche produtioner af bla. Hareavl. Det lødspændende, så jeg købte to par avlsdyr, til at begynde med og det var meget spændende I starten varvi nok ca 500 avlere i Danmark, der var tilknyttet dansk hareavlerforening. […]