Overgård, Jens Chr.

Jens Chr. Overgård med hustruen, Anna Kirstine.

Vraa i Gjellerup sogn

Født: 1854 i Overgaard i Gullestrup — Død: 1929 i Herning

Da Jens Kr. Overgaard, som er af den kendte Overgårdsslægt fra Gullestrup v. Herning, i foråret 1880 blev gift med Anna Kirstine Pedersen fra Brændgaard ved Herning, købte han en stor forsømt Hedegaard i Vraa, den noedligste del ag Gjellerup sogn. Det oplyses at købesummen var ca. 7000 kr. deraf var der en panteobligation på 4000 kr.
Til gården hørte 104 tdr, ld; deraf foruden 9tdr, ld. Eng, ca 25tdr, ld, opdyrket, resten hede. Besætningen bestod af 2 heste, 3 af 4 køer og et par ungkreaturer.
Jens Kr. Overgård tog straks fat på at pløje og mergle den bedste del af heden, medens den dårligste blev beplandtet. Foruden 1500m. Læhegn blev der plantet 2 plantage på i alt ca. 7 tdl. Fyr og gran. Efterhånden som arealet blev udvidet, og afgrøderne i læ af Granhegnene blev større, voksede også besæyningen, så da Jens Kr. Overgård i 1919 mente at kunne lægge op, var der 2 gårde som blev afstået til 2 sønner. Den ene fik den gamle gård, der efter en brand i 1887 blev genopbygget, den anden fik en ny gård, bygget på noget af den nyopdyrkede jord øst for den gamle. Til denne var der dog endnu 30 tdrl. Hede.
At arbejdet også har været økonomisk forsvarligt fremgår af, at sønnerne hver gav 35000 kr for gårdene, og at der ved afståelsen kun var i alt 13000 kr. gæld.
Jens Kr. Overgård vilde helst være hjemme og passe sin bedrift, men var dog fra 1895—98 medlem af Gjellerup sogneråd, ligesom han en overgang måtte ofre til at være i Skolekommissionen

Kommentarer

Forkerte personer opgivet

Jens Christian Overgaard, Nybo

Ved billedet ovenover står der at det er af min bedstefar og min bedstemor. Men er ikke helt rigtigt,
det er i virkeligheden min far Kristen Overgaard og en tjenestepige.

Jens Chr. Overgaard er i øvrigt død i 1925 og ikke i 1929.

Opdateret 4. maj 2015

Andre historier

• Dele af Døvling skoles historie

  I 1814 gennemførtes en skolereform der indførte undervisningspligt og inddelte landet i Skoledistrikter. Trods de ugunstige tider, efter statsbankerotten i 1813, lykkedes det at gennemføre skolereformen af 1814, der lovgav, at alle børn skulle lære at læse og skrive, men den slunkne pengekasse betød, at der ikke var råd til tilstrækkelige lærerlønninger, og for at […]

• Dele af postudbringningens historie i Skarrild sogn.

  

  Offentlig postbesørgelse var indtil ca. 1850 udelukkende et by-fænomen. Først i 1852 oprettedes såkaldte ’brevsamlingssteder’ i egne, hvor der var langt mellem posthusene. Brevsamlingsstederne blev ofte etableret i forbindelse med kroer langs postruterne. Herfra blev posten bragt til egnens landsbyer af landpostbude 1848 – 1870 Januar 1848 beretter Skarrild-Arnborg sogneprotokol, at postens modtagelse og aflevering […]

• På mælketur (ca. 1952-1954)

  

  Jeg havde en morbror, som var mælkekusk og som hed Valdemar. Han kørte forbi vores gård, og så holdt han nogle gange ind og spurgte, om jeg ville med. Så løftede han mig jo op, og så sad jeg der ved siden af ham, på sådan en – man kaldte det en buk – men […]