Sehested-familien
Boede på Trehøjevej 52, Najbjerg, Timring fra 1933 til 2006
Bertha Clemmensen født den 22-02-1899 i Holstebro. Død i Timring den 05-09-1969
Bertha Sehested var datter af en rebslager. Familien havde mange børn.
Berthas moster var gift med storkøbmanden Frederik Poulsen, Holstebro.
De kunne ikke få børn, så den lille Bertha kom i pleje hos mosteren og voksede op i et rigt og kærligt hjem. Senere kom en bror til.
Den smukke købmandsgård står stadig flot på Store Torv i Holstebro ned mod Storåen, med sine tårne og spir. – At det var et rigt hjem sås på porcelæn og møbler. Især var der et flot spisestel, som Frederik Poulsen selv lavede skitser til og fik malet på Den kongelige Porcelænsfabrik. Stellet var til 36 personer, et unikt stel, som endte på Trehøjevej 52.
Thorvald Sehested født den17-10-1981 i Ry ved Silkeborg. Død i Timring den 09-08-1979
Th. blev født på Sophiedal gods v/ Ry. Han arbejdede som landvæsenselev og blev indkaldt til Garden som soldat. – En høj flot og rank mand. –
Gardertiden glemte Th. aldrig. Han fulgte kongefamilien nøje, f. eks. kørte han i 1964 til Athen for være til stede ved prinsesse Anne Maries bryllup med kronprins Konstantin – senere konge i Grækenland.
Da Th. blev gift med Bertha, overtog de Hostrup Hovedgård v/ Hostrup strand, (den smukke hvide gård med de takkede gavle) i 1918 – 1920. Her på Hostrup havde de karle og piger, og noget meget moderne dengang: 2 traktorer foruden hestene. Th. kaldte dem jernhestene.
I ægteskabet var der tre børn: Niels, født 1924, Jens Jakob 1926 og Ingeborg 1929. Thorvald Sehested måtte forlade Hostrup Hovedgård pga. landbrugskrisen i 30-erne. Derfra flyttede familien til Ry, hvor de boede i et skovløberhus, indtil de i 1933 eller -34 købte gården i Najbjerg, Trehøjevej 52, som var i familiens eje indtil 2006.
Skødet stod i fru Berthas navn pga. konkursen i Hostrup. Th. betalte al sin gæld ud i løbet af de år han boede i Timring.
Th. havde svært ved at glemme sin storhedstid. Han kunne gå tur i marken på Trehøjevej om søndagen, iført læderstøvler, spidsbukser og hvide handsker, på sine 30 tdr. land.
Han blev en bitter mand efter krakket i Hostrup, hvorimod Bertha forblev den milde kvinde, der altid havde noget at give andre.
På sine ældre dage rejste Th. en del. Han var meget historisk interesseret, bl.a. så han på Pyramiderne i Ægypten, Katakomberne i Rom, m.m.
Bertha blev hjemme og passede gården. Hun elskede sin have, havde lidt biavl og gav gerne ud af den gode honning. Man gik aldrig tomhændet fra Fru Sehested.
Børnene
Niels begyndte at læse til ingeniør, men måtte opgive, da der ikke var noget, der hed SU dengang. Derpå rejste han til Sverige og arbejdede i skovene der, indtil han, først i 50erne kom hjem til Najbjerg for at hjælpe sin mor.
Niels overtog gården, da hans mor døde i 1969. Han var perfekt i 3 sprog, var meget belæst, en klog mand og god at lytte til. – Niels forblev enlig hele livet.
Jens Jakob emigrerede til Canada i 1954. Her arbejdede han med olieboring, læste til civilingeniør og startede eget firma. Han blev gift med Diana, og de fik to børn, som hedder Chat og Inga.
Ingeborg blev uddannet som sygeplejerske i Silkeborg, rejste senere .til Bagdad for at arbejde der en tid. Her blev hun gravid, men rejste hjem til København og fødte her sin søn, Kralid, i 1963. –
Herefter arbejdede hun som hjemmesygeplejerske på Østerbro til sin død i 1999. Kralid er i dag lærer i København.
Helt igennem en begavet og belæst familie, som aldrig pralede med deres viden. Når man gik hjem fra et besøg hos dem, følte jeg mig altid rig, for de havde altid noget at give af, og de var samtidig gode til at lytte. Var der en plante eller et træ, man ikke kendte navn på, kunne man bare spørge der i familien. De vidste næsten altid, hvad navnet var.
Min mand og jeg passede Niels de sidste 1 1/2 år han levede.
Han døde af kræft, ligesom sin mor, far og søster.
Jens Jakob lever stadig i Canada og er 87 år i dag.
Fortalt af Anne Helene Jensen, f. Jakobsen i 2013
Nabo til familien gennem mange år.
Andre historier
-
Sygehusmuseet – Elevværelser på Herning sygehus
Eleverne på sygehuset boede på loftet ovenpå kirurgisk og medicinsk afdeling, de havde bopælspligt og skulle være ugifte. Der boede de indtil 1960 hvor sygeplejeskolen i Herning med elevværelser blev bygget. Hvordan boede de så? Det var små værelser hvor man boede to sammen, der var plads til to senge og en lille kommode, hvor […]
-
Børne ”Forsorg” i Gjellerup sogn, 1836
Året 1836. Onsdagen den 16. marts blev efter forud skete kundgørelse på kirkestævne afholdt licitation over drengen Knud Christensen, der står under fattigvæsenet til forsørgelse. I tilfælde at ingen sognemand ville modtage ham i sommertjeneste, enten for løn eller uden løn, fra nu af og indtil 1. november næste, på vilkår at han klædes på […]
-
Ejerlav i Vildbjerg sogn
Sognene er igen delt i ejerlav, en opdeling, der er af yngre dato end sogneinddelingen. Ejerlavene er først og fremmest omtalt i forbindelse med den fællesdrift af jorden, der især fandt sted før år. 1800 Merrild De gamle fællesskaber, hvoraf der i Vildbjerg sogn er 9, fungerer endnu, når der er tale om en opdeling […]
